tilkomne gaver. hjulspor i måneskin. udkom i 2015 på forlaget zonezono 76 sider 

 Forordet er meget rammende for, hvad bogen omhandler og kan læses herunder. 

 Udpluk af bogen kan også ses nedenfor. 

forord

Forleden aften, da jeg havde passeret Palads, fordi jeg godt kan lide at gå

langsomt forbi den strålende biograf, trak jeg min cykel og gik forbi en mand,

der duftede af parfume; mærkede et hotel i ham og vidste, at mennesker kan

udstråle samme stemning som hoteller - den blødhed der kan være over et

hotelophold. Tænkte på at jeg måtte fastholde den tanke for at bygge videre

på den, men først nu kommer jeg i tanke om det igen. Ofte er tingene som de

skal være.

Idéer om at noget kun kan blive bedre, hvis der bygges videre på det, at den

første kim blot er skitsen; her er gennemtænkningen en mislyd, en forvirrende

faktor i det at skabe, faktisk en mistillid til hele skabelsesprocessen. Nogle

gange kræver det tid at se kortvarige impulsers eller langstrakte

fornemmelsers forsøg på fastholdelse i form af skrift og billede kan noget;

de er ikke indesluttede eller indadvendte, men som fjer der har fiskesnører

påmonteret (monteringen er usynlig) og fiskesnørerne rager ud.

Flere fiskesnører i verden.

Også flere massive besværligt flytbare objekter i verden.

I tråd med dette har denne bog så at sige samlet sig selv, ved at elementerne

har fået deres tid at ligge i dvale i og er blevet genset. Genset og udvalgt på

fornemmelsens manér, samt at der er plads til tilkomne gaver (gaver i den

forstand, at eksempelvis et billede lander i ens favn), når de selv ved, de

hører til. Der er også det tilbagevendende kredsende om månens lys,

lænende sig over landskabet; Inger Christensen har formuleret det så

rammende:

          “Mørket forhindrer de enkelte genstandes kendetegn i at

          træde klart frem, mens månen med klart lys lader disse

          kendetegn træde forvansket frem.”